-
Business-overblik: Eksperter spår yderligere stigninger i boligpriserne
Источник: BDK Finans / 15 авг 2024 01:47:48 America/New_York
Godmorgen og velkommen til torsdagens hurtige Business-overblik. I dag runder vi blandt andet: Carlsberg vejrer nye vinde på det indiske marked Flyselskab med opsigtsvækkende tiltag Unge reagerer på omstridt pensionsmelding – Generation Z deler sig i to lejre Kinas økonomiske nedtur fortsætter Men vi begynder med boligpriserne. God læselyst, og følg med dagen igennem på Berlingske Business! Dagens hovedhistorie Boligpriserne stiger på trods af nye skatter Nye tal fra Boligsiden viser, at priserne på både huse, ejerlejligheder og sommerhuse er steget hele sommeren. Og priserne vil fortsætte med at stige, vurderer eksperter. Det skriver Børsen. Huspriserne er steget for sjette måned i træk – med 0,3 procent i juli. Med ejerlejligheder og sommerhuse har man set priserne stige de sidste fire måneder, og de er steget med henholdsvis 0,8 procent og 1,1 procent i juli. Og især lejlighedsstigningerne er værd at lægge mærke til. »Jeg synes, det er iøjnefaldende, at de nye boligskatter ikke har kunnet rokke mere ved prisudviklingen. Det viser, hvor godt det går i dansk økonomi, og hvor mange danskere befinder sig økonomisk,« siger chefanalytiker og boligøkonom i Nykredit Mira Lie Nielsen til Børsen. Hun forudser, at priserne for ejerlejligheder vil komme ud af 2024 med et lille plus. Selvom der også er set en stigning i sommerhuspriserne, er der ikke grund til samme optimisme for fremtiden. Siden corona har udbuddet af sommerhuse ligget et godt stykke under normalen, og antallet af sommerhuse til salg er begyndt at stige markant, og fortsætter det, vil priserne begynde at blive presset opad, siger Mira Lie Nielsen til Børsen. Også Lise Nytoft Bergmann, chefanalytiker og boligøkonom hos Nordea Kredit, vurderer, at boligpriserne vil fortsætte med at stige. Læs hele historien her. Det skriver andre medier om 1. Carlsberg vejrer nye vinde på det indiske marked Efter en længerevarende strid har Carlsberg købt den singaporeanske partner Khetan Group ud, og det åbner op for nye muligheder, siger Carlsbergs administrerende direktør, Jacob Aarup-Andersen, i et interview med Finans. Carlsberg er den tredjestørste spiller og sidder på 20 procent af det indiske marked, og med den tidligere partner ude, kan Carlsberg nu udvide kapaciteten i Indien. 2. Flyselskab med opsigtsvækkende tiltag Det ungarske flyselskab Wizz Air lancerer et årsabonnement til ubegrænsede flyture for 499 dollar, svarende til 3700 danske kroner. Det skriver CNBC ifølge Ritzau. Luftfartsanalytiker ved Sydbank Jacob Pedersen kalder det et »nyskabende tiltag«, men også et tilbud, der kan få flere til at vælge fly over andre transportformer. »I forhold til klimadagsordenen ser det ikke smukt ud. Der må man nok sige, at klimaet får en på sinkadusen,« siger Jacob Pedersen til Ritzau. 3. Kinas økonomiske nedtur fortsætter Den kinesiske økonomiske modvind fortsætter efter det værste økonomiske stræk i fem kvartaler. Det skriver Bloomberg. Blandt andet faldt investeringer i anlægsaktiviteter uventet med 3,6 procent i årets syv første måneder, og manglende tillid præger fortsat både virksomheders investeringer, men også husholdningers private forbrug, skriver Bloomberg. Det skriver vi om 1. Unge reagerer på omstridt pensionsmelding – Generation Z deler sig i to lejre Med syvtommersøm satte Mette Frederiksen (S) tirsdag danskernes pensionsalder til debat. Men hvornår synes dem, det hele handler om, Generation Z, at det er rimeligt at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet? Det har Berlingske spurgt en række unge om. Der er stor uenighed. Læs hele historien her. 2. Vestas lander igen milliardunderskud – men der er positive takter for klodens største vindmøllemager Vestas forsøger ihærdigt at rejse sig efter milliardunderskud i 2022. Det lykkedes ikke i andet kvartal af 2024 – men i kerneforretningen meldes der om fremgang. Det bør du også læse 20 dage inde i straffesagen dukkede spørgsmålet op igen: Er Sanjay Shah dømt på forhånd? Sanjay Shahs forsvarere mener, at den hovedmistænkte i udbyttesagen er dømt på forhånd, og vil have ham frifundet. Anklageren er lodret uenig. Onsdag plaffede han løs på forsvarerens argumenter. Det sker på markederne Aktier – indeks og udvikling i procent USA – lukkekurser onsdag: Dow Jones: +0,61 procent S&P 500: +0,38 procent Nasdaq: +0,03 procent Asien – indeks mandag kl. 07:31: Japan Nikkei: +0,07 procent Hongkong Hang Seng: +0,01 procent Kina CSI Shanghai: +0,75 procent Tak, fordi du læste med! https://www.berlingske.dk/business/business-overblik-eksperter-spaar-yderligere-stigninger-i-boligpriserne